Denne side er til minde om min søster, som faldt for canser d. 16 0kt. 2014.
 
 
Mindeord for Dorthe Froholdt (Juel) f. 2.1.1946

Dorthe sov ind onsdag aften, efter i godt en måned at have ligget alvorlig syg hos sin datter og svigersøn i Skanderborg. Hermed slutter 2 år med cancer. År som har kræver hendes fulde opmærksomhed. Hun ville mærke alle forandringer i sin krop, ville føle, hvad det gjorde ved hende og herefter finde ud af, hvilke muligheder det gav hende.

Gennem størstedelen af sin sygdom blokker hun om sine tanker, som mest omhandler skønheden i naturen og glæderne ved de små dagligdags hændelser. I disse små skrifter afslører hun sin store empati for sine omgivelser og serieøse refleksion på omverdenen, træk som også er ledetråde i hele hendes familie- og arbejdsliv.
 
Dorthe er født i Rødovre i en embedsmands familie med stærke familierelationer, ordholdenhed og redelighed, karaktertræk som hun tager med sig og som afspejler hele hendes virke. Og hun er tidlig i gang. Allerede som 17 årig er hun mor og i fuld gang med voksenlivets arbejdsopgaver. Hun kommer i lære som skrædder i DR kostumetjeneste. Men ikke længe efter er hun i gang med den store opgave at samle, registrere og opbevarer hele samlingen af kostumer, rekvisitter og udstyr fra TV produktionerne, en uendelig opgave, som hun 20 år senere, da hun forlader DR for at begynde uddannelsen som pædagog på Jægerspris Seminarium, stadig er i gang med.
 
I mellemtiden har Dorthe og familien forladt Rødovre og er flyttet ind på det nyetablerede storkollektiv, Svanholm i Hornsherred. Her får hun afløb for sit store engagement i natur, økologi og socialt samvær. Hun kaster sig ud i det hele, og med sin aldrig svigtende gåpåmod, nysgerrighed og evne til at møde folk hvor de er, skaber hun en aura af respekt om sig, som også resulterer i livslange tætte venskaber.

Endnu en gang skifter scenen til Odense, hvor Dorthe som nyuddannet pædagog tilknyttes Odense Kommunale daginstitutioner. Familien flytter ind i et bofællesskab i Villestofte hvor Dorthe med sin spontane sprudlende energi sætter sit præg på hverdagen. Hun værdsættes for sine varme medleven og mange friske gode ideer. Også her får hun venner for livet, ikke mindst for sin evne til at lytte og reflektere serieøst og bringe nyt indhold til samtalen.
 
Arbejdsmæssig er hun kompromisløs. Det er de mest udsatte børn, der har hendes hjerte. Hun uddanner sig løbende og opbygger en viden og tilegner sig erfaring så hun efterhånden alene har opgaver med netop denne gruppe børn. Hendes tilgang til såvel kollegaer, som børnenes forældre, er med åben annerkendelse og en aktivt lyttende spørgeteknik så alle føler sig trykke i hendes nærhed.
 
Som 67 årig må hun nødtvunget lade sig pensionere.
Så er ringen sluttet. Dagen efter dødsfaldet er alle samlet i Skanderborg – børn, børnebørn og oldebarn, svigerbørn, mand og søskende samt venner fra alle perioder – Helt i hendes ånd bliver hun lagt i kisten omgivet af alle sine kære. Til salmen ”Nu falmer skoven trindt om land ” og Pouls saxofons sørgmodige toner følger vi kisten ud til vognen.
 
Dorthe bisættes fra Fredens Kirke Skibhusvej 162 i Odense, lørdag d. 25. oktober kl.1230.
 
Med kærlig hilsen Per.
d.21.10.2014.


 
 
Håbet.

Bogense 9. september 2014

Jeg står ved din dør –
Jeg banker forsigtigt. -
Jeg lytter og venter -
Jeg ved at du er der. –
Men ikke som før!

Jeg vil sige dig noget, jeg aldrig fik sagt –
Jeg vil knuge dig til mig, som jeg ikke fik gjort –
Jeg vil give dig omsorg, som jeg aldrig har kunnet –
Men døren er lukket -
Jeg ved at du er der -
Men ikke som før!

Jeg kunne græde og sukke -
Jeg kunne stampe og sparke -
Jeg kunne skrige af afmagt –
Men døren er lukket -
Jeg ved at du er der -
Men ikke som før!

Jeg håber og tror at du er her i livet.
At døren er lukket medens uvejret raser.
At lyset og håbet får magt over døden,
så døren bliver åbnet.
At du stadig er der -
Og kan smile som før

Så vil jeg græde af lykke min ven
Og knuge dig til mig og hviske dit navn
For jeg elsker dig søster –
og døren er åbnet
Solen skinner og
fuglene synge og
alting bliver bedre end før.


Trøsten

d. 16. oktober 2014.

Så står jeg igen ved din dør og banker.
Jeg lytter og venter,
døren er åben,
rummet er tomt
for du, er der ikke.

Jeg føler en afmagt, en sorg og en vrede
En vrede på det, som er større end os.
Da ser jeg en skygge.
Du står der ved spejlet.
Du smiler sørgmodigt.
Det dæmper min vrede.
Men skyggen forsvinder,
og ingenting bliver som før.

Jeg vender mig om for at pleje mit ego.
Du forlod mig søster.
Du lod mig alene.
Men inde bag vreden lyder en stemme.
Jeg kender den - for det er din.
Er du sikker bror?
For endnu skinner solen og fuglene synger,
Jeg er her inde. -
og alting bliver bedre end nu.
 
Per Froholdt.
 
 
 
Per Froholdt | Vestre Havnevej 23, 5400 Bogense - Danmark | Tlf.: 64741180 | per@froholdt.dk